Om Lykkeuro

Vi hos Lykkeuro, er et lille kreativt påfund, som opstod tilbage i 2012, hvor jeg som mor til dreng med muskelsvind, manglede et fritidsjob til sønnik. Han har altid været kreativ og fulgt mig i mit malerværsted. Den dag i dag, har han stor interesse for indretning, møbler, design og kvalitet.

Vi er især glade for brugen af natur materialer som horn, træ, kork og genbrugs gummi. Men enkelte effekter i form af metal, finder vi inspirerende.

Ved siden af Lykkemaleri med mine abstrakte farverige malerier og 25 år på bagen som blomster dekoratør, har vi i dag skabt et helt unikt lille foretagende, hvor der ligger så meget sjæl, energi, tanker og udvikling bag. At skabe et liv med mening og job.

Mads kan selv vurdere hvor meget han magter at arbejde og med keramikken er der så mange forskellige processer. En dag er det tryk, en anden dag glasur, så klippes snore, pusle med nye designs eller modele´r unikke lykkedyr el. Små skåle.

Alt dette laver Mads sammen med hjælper eller mig. Vi forsyner og aftager det Mads arbejder med indenfor hændernes rækkevidde.

Hvorfor vi i sin tid fik begyndt?

Jeg er blomsterdekoratør, men arbejdede i Inspiration på det tidspunkt, hvor juleuroen virkelig havde sin optur. Men jeg manglede de fine smukke lidt rå helårs pynt, som ikke skulle ned, eller man oprigtigt kunne glæde sig over at få op igen, efter en go´ gang julestads.

Vi gik så småt i gang med at lære at lave keramik, med hjælp fra flere kunstnervenner. Jeg tog Mads med i det, da han synes det var sjovt og på intet tidspunkt bemærkede, at det var en måde at lære ord på.

Det var win-win for begge. Jeg fik de mest fantastiske stavelser og skæve delinger af ord, som stadig kan ses på nogle tryk.

Det er ikke fordi at Mads ikke kan stave, men det gi´r den mening, med det hele, at alt ikke skal være så ”pærfekt”. Det er vi så takne-mlig for. Tak!